Skadedyr skal bekæmpes med hård hånd
Vores kloaksystem som de fleste af os tager for givet er ikke mere end 150 år gammelt og før da gik de fleste på toilettet i gården og afføring og affald blev kørt ud af København i hestevogne ud til Amager. Det betød at der også var mange flere rotter og andre skadedyr som spredte sygdomme til mennesker og som var til fare for vores almene helbred.
I dag ved vi at især rotter skal bekæmpes og jo hurtigere jo bedre, da 2 rotter hurtig kan bestå af flere hundrede da de formere sig med lynets hast. Som hus eller sommerhusejer har du også pligt til at kontakte din kommune, hvis du har observeret rotter eller har mistanke om de er på din grund. Kommunen vil gratis sende en skadedyrsbekæmper ud.
Skadedyrsbekæmpelse i København er især vigtig, fordi vi bor så mange mennesker på et lille område, hvilke i sig selv kan udgøre en sundhedsrisiko.
Forebyggelse af rotter
Rotter er vilde med våde, klamme og mørke områder og derfor er kloakken lige noget for dem. Derfor er det vigtigt at du sikre dig at din kloak er i god stand. Har du mistanke om et hul i kloakken hvor rotterne kan komme ind skal du med det samme kontakte din lokale kloakmester og få foretaget en TV-inspektion og få lukket hullet. Få samtidig sat et filter på din kloak. Det vil forhindre at rotterne kan komme ind i din bolig via kloakken.
Gennemgå også din bolig grundigt med jævne mellemrum. Både oppe og nede. Både hvepse og rotter kan komme ind af selv det mindste hul. Sæt insektnet op. Det skal max have et hul på 2,25 mm for at virke effektivt.
Fjerne også nedfaldsfrugter om efteråret og har du en kompostbunke så brug den udelukkende til ukrudt. Madrester skal ikke i komposten men smides ud.